info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

09.05.2025
Afsluttet testforløb – en del af tværregionalt samarbejde: Automatiseret kipsystem understøtter forebyggelse og behandling af delir og tryksår

Afsluttet testforløb – en del af tværregionalt samarbejde: Automatiseret kipsystem understøtter forebyggelse og behandling af delir og tryksår

Nordic Health Lab har faciliteret testforløbet mellem @Nordsjællands Hospital og @Careturner A/S, hvor vi har stået for den overordnede projektledelse, løbende evaluering samt udarbejdelsen af evalueringsrapporten.

Det har været en del af tværregionalt samarbejde mellem Nordsjællands Hospital, Gødstrup Regionshospital og Careturner.

Formålet med det tværregionale samarbejde har været at sikre videndeling på tværs, til gavn for hospitaler, personale og patienter. Samarbejdet har givet mulighed for at teste løsningen på flere forskellige patientgrupper, på to forskellige hospitaler, med flere forskellige evalueringsparametre for øje.

Hovedkonklusionerne er:

  • Careturner bidrager til behandling og forebyggelse af både tryksår og delir gennem automatisk repositionering samt kramme- og vuggefunktioner. Løsningen skaber mere ro, øget omsluttethed og bedre søvn hos patienter og er forbundet med en 54,3 % reduktion i brugen af psykofarmaka per patient med delir.
  • Careturner styrker arbejdsmiljøet ved at give personalet et non-farmakologisk redskab, der reducerer udadreagerende adfærd og skaber ro. Nogle oplever også færre tunge løft i forbindelse med pleje og forflytning.
  • Careturner kan anvendes til en bredere patientgruppe, end vekseltryksmadrasser. Testen viste et fald på ca. 38 % i brugen af vekseltryksmadrasser, men også at de forskellige løsninger komplementerer hinanden.
  • Careturner forenkler arbejdsgange for servicepersonalet ved kun at skulle monteres én gang, og at der kan anvendes standardmadrasser. Dette reducerer håndtering i forbindelse med klargøring, distribution og rengøring.

Siden afslutningen af testforløbet har Nordsjællands Hospital været i dialog med virksomheden.
Nu afventer vi konklusionerne fra testforløbet på Gødstrup Regionshospital.