
Tænder du på innovation, har du god sans for forretningsudvikling og samtidig interesse for sundhedsvæsenets fremtid? Så kan det være, du er et match med holdet i Nordic Health Lab. Vores opgave er at bygge bro mellem det offentlige sundhedsvæsen og private aktører for at accelerere nye sundhedsløsninger til gavn for hele samfundet.
Det offentlige sundhedsvæsen er under stigende og stort pres, og flere af udfordringerne skal løses af nye innovative løsninger i samspil med private virksomheder. Derfor skaber vi konkrete samarbejder mellem sundhedsvæsenet og private virksomheder om de nye sundhedsløsninger. Bliver du en del af Nordic Health Lab (NHL), er du derfor med til at udvikle nye, innovative veje for sundhedsteknologi i både Danmark og i resten af Norden.
Vi er i vækstfasen, og har brug for en praktikant, der kan hjælpe os med spændende og studierelevante opgaver.
Dine arbejdsopgaver:
– Assistere vores CEO i forbindelse med eksterne oplæg, møder, strategiprocesser, workshops mv.
– Bidrage til endnu bedre betjening af vores bestyrelse og møder med hospitalsdirektører, advisory board etc.
– Understøtte vores praktiske arbejde omkring partnerskaber.
– Supportere projekt- og forretningscheferne med praktiske opgaver omkring vores screening- og testforløb.
– Supportere kommunikationschefen i adhoc-kommunikationsopgaver og events.
– Bidrage til diverse analyse- og udviklingsopgaver.
Om dig
– Du studerer enten innovation, folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, business development eller lignende fag, som fokuserer på processer, udvikling og innovation.
– Du er nysgerrig på at få mere operationel erfaring og mod på at blive udfordret i en lille organisation, der lever efter, at uanset hvem du er, så er ingen opgave for lille og ingen udfordring for stor.
– Du har interesse indenfor forretningsudvikling.
– Du har pionerånd, og nysgerrighed er en del af dit DNA.
– Du er selvkørende, men er aldrig bange for at spørge om hjælp.
– Du er pligtopfyldende, følger altid dine opgaver til dørs, og tænker løsningsorienteret.
– Du synes, det er spændende og vigtigt at arbejde med Offentlig-Privat Innovation.
Dine kommende kollegaer og arbejdsplads
Vi er et lille hold af effektive, iderige, arbejdsomme, snakkesalige og hyggelige mennesker, der har det sjovt, mens vi har travlt. Vi holder til i et innovativt miljø ude på Holmen i København, hvor vi gerne tager ’walk and talks’ langs vandet i stedet for møder i mødelokaler. Vi arbejder hjemmefra de dage, det giver bedst mening, og spiser ellers lækker frokost sammen, når vi er på kontoret.
Det får du ud at arbejde i Nordic Health Lab
Det er vigtigt for os, at du får meget ud af et praktikophold hos NHL:
– Du får operationel erfaring indenfor innovationsprocesser og forretningsudvikling.
– Du får erfaring fra en nystartet organisation med store snitflader i både det offentlige sundhedsvæsen, innovationsmiljøet og private virksomheder.
– Du får en unik indsigt i sundhedsvæsenets økosystem og er samtidig med til at accelerere morgendagens sundhedsløsninger.
– Vi hjælper dig også gerne, hvis du skal afrapportere om praktikopholdet til din skole.
Det med småt
Stillingen er en ulønnet praktikantstilling på seks måneder. Du kan starte, når det passer med din skole. Senest fra februar 2023.
Du får lækker frokost og en arbejdscomputer.
Alt efter din profil, kan vi sammen definere dine præcise opgaver, så begge parter kan få mest muligt ud af samarbejdet.
Vi er åbne for at se på mulighederne for at fortsætte samarbejdet efter endt praktikophold.
Hvis du vil vide mere, så ring eller skriv til vores CEO Jesper Juel-Helwig på 50897810 eller jjh@nordichealthlab.com
Ansøg ved at sende os din motiverede ansøgning og CV på: info@nordichealthlab.com
Deadline. 19. december 2022.