
Et nyt testforløb af virksomheden Kintellas løsning på plejehjemmet Mimosen i Allerød Kommune undersøge er gået i gang. I Nordic Health Lab står vi for at bringe virksomheden og kommunen sammen – samt for facilitering af testforløbet, testdesign og evalueringsrapport.
Hvad er Kintella?
Kintella er en digital løsning, der styrker dialogen mellem personale, beboere og pårørende ved at digitalisere og samle informationer, kalendere og opgaver i én brugervenlig løsning.
Løsningen er rettet mod beboere, som har brug for hjælp i deres hverdag – fra pårørende til personale. Løsningen kan integreres med sundheds- og omsorgssystemer samt fælleskommunal-login og MitID.
Formål med testen er:
- at undersøge, hvordan Kintella kan frigive tid og optimere arbejdsgange for personale på Mimosen.
- at undersøge, hvordan beboernes “livshistorier” kan bruges til at forbedre kommunikation mellem personale og pårørende om beboerens daglige behov og aktiviteter.
Vi ser frem til at facilitere samarbejdet mellem Allerød Kommune og virksomheden Kintella, og til at dele resultaterne af testforløbet.
I Nordic Health Lab arbejder vi for at forbinde viden og behov med innovative løsninger. Herunder for at skabe tætte og frugtbare partnerskaber mellem virksomheder og sundhedsvæsenet, som kan gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og sundhedspersonale.
Så hvis dit hospital, kommune, virksomhed etc. også vil samarbejde om værdifulde løsninger, tag fat i os på: info@nordichealthlab.com