info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

05.07.2024
Nordic Health Lab får ny direktør: Sara Gry Striegler

Nordic Health Lab’s nye direktør vil fremover være Sara Gry Striegler, der kommer fra en stilling som Director for Social Transition i Dansk Design Center. Hendes fokus i Nordic Health Lab vil være at styrke udbredelsen af innovative sundhedsløsninger til gavn for hele samfundet.

 

Fra 1. oktober hedder frontpersonen i Nordic Health Lab Sara Gry Striegler, og allerede fra august vil hun være involveret i det strategiske arbejde. Både i forhold til NHL’s mål og strategi samt med henblik på NHL’s relevans i forhold til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Hendes øvrige opgaver som NHL-direktør bliver at bygge ovenpå det nuværende brobyggende set-up, hvor NHL matcher innovative sundhedsløsninger med hospitaler og kommuners konkrete behov. Målet er at afhjælpe sundhedsvæsenet ved at styrke behovsafdækningen og udbredelsen af test og løsninger, der kan optimere ressourcer, arbejdsgange, patientforløb, forebyggelse etc. Samtidig skal Sara Gry Striegler gøre NHL økonomisk bæredygtig, bidrage til flere frugtbare samarbejder på tværs samt positionere og udvikle NHL til at være mere for flere. – Blandt andet ved at være repræsenteret i alle landets regioner.

“NHL har allerede leveret resultater og banet vejen for mange virksomheder, som dermed har kunne teste og udvikle deres løsninger i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet. Det har givet stor værdi ikke bare til virksomhederne, men også til de partnerhospitaler og kommuner, NHL samarbejder med. Derfor ser jeg frem til at bygge videre på det stærke fundament, mens jeg vil styrke og forankre udbredelsen af sundhedsløsninger på et højt samfundsniveau, så det gavner både sundhedspersonalet, patienter og borgere,” ”
— Sara Gry Striegler.

Bestyrelsesforperson i NHL, Jesper Lok, er meget begejstret over at få Sara Gry Striegler med på holdet:
”Sara er godt rustet til at drive den kommende fase af NHL, og en god leder for NHL-holdet, der i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere, har sikret et styrket fundament for NHL. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet og resultaterne,” forklarer Jesper Lok.

Bestyrelsesmedlem, Henrik Schødts, står for ledelsen af NHL i den mellemliggende periode.