info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

08.04.2024
Virksomheder med psykiatriløsninger pitchede for kommuner og den regionale psykiatri

Psykiatriområdet er som bekendt meget udfordret i Danmark. Derfor er vi meget glade for at kunne præsentere vores partnerkommuner og den regionale psykiatri for seks forskellige løsninger til netop psykiatrien.

De seks virksomheder, som er med i vores udviklingsforløb, og derfor pitchede til vores partnerkommuner og den regionale psykiatri var:

My Inner Me 
Eneste mentale sundhedsapp med brugertilpasset indhold uanset om du er barn, ung eller pårørende. App med lytte- og refleksionsøvelser, selvmonitorering, humørmålinger, der alle tager udgangspunkt i evidensbaserede teknikker, aktuel forskning og klinisk erfaring.

UBIFINE
En digital AI-drevet platform, som tilbyder tovejs empatisk dialogbaseret og personlig skræddersyet støtte. Den er baseret på evidensbaserede metoder og fremmer en forebyggende tilgang til mental sundhed. Brugerne får adgang til et digitalt privat og sikkert fristed 24/7, hvilket muliggør selvhjælp, når traditionel terapi er utilgængelig, begrænset eller ikke ønskes.

SelfSpace        
Fremtidens psykologhjælp i form af online selvhjælpsforløb udviklet af psykologer og skræddersyet til den enkelte. Forløb, der kan afhjælpe stress, tankemylder, eksamensangst, søvnløshed og andet. Brugerne kan arbejde med sig selv uden at møde de traditionelle barrierer ved at opsøge psykologhjælp, samtidig med at de får adgang til alle de redskaber, man ville få i et konventionelt psykologforløb.

Khora Exposure 
VR-platform som indeholder et bibliotek af scenarier til træning af social angst og agorafobi. Dertil indeholder biblioteket mindfulness indhold, som kan anvendes til at sænke arousal efter eksponering. Løsningen kan anvendes som et redskab af fagpersoner i kommuner, regioner og privatpraktiserende psykologer indenfor rehabilitering, beskæftigelse og mestring af eget liv.

Imp Scandinavia  
Systemet måler puls og aktivitetsniveau, hvilket kan erstatte de fysiske natlige tilsyn og dermed lette arbejdet for personalet. Samtidig sikrer løsningen patienterne ro og mulighed for uforstyrret hvile, samtidig med at plejepersonalet har en konstant finger på pulsen, hos alle patienter, der har et patch påsat.

CareTurner     
Plejeseng med s
ansestimulering – vugge- og krammefunktion, der kan berolige borgeren og skabe tryghed og øget kropsfornemmelse. Dermed kan nattesøvnen og dagligt velbefindende for borgeren forbedres. Borgerens bedre trivsel og reducerede tilsynsbehov kan frigive tid for plejepersonalet og lette det daglige arbejde.

Nogle af løsningerne er også relevante for vores partnerhospitaler.

Med på pitchdagen var alle vores partnerkommuner, Region H, Region Midt, Region Sjælland og vores screening-panel, der guider virksomhederne. Det er b.la. Den Sociale Kapitalfond, Danish Life Science Cluster og Health Tech Hub Copenhagen.

Næste skridt er, at vi i Nordic Health Lab arrangerer matchmaking-møder mellem de interesserede kommuner og virksomheder mhbp. at facilitere testforløb af virksomhedernes løsninger.

Se video fra pitch-dagen herunder