NordInsight har udviklet en avanceret database til implantatsøgninger for radiologer og radiografer.
Hvad er problemet?
I dag udgør MR-skanninger af patienter med implantater en potentiel patientrisiko. Det stærke magnetfelt i en MR-skanner kan medføre uønskede bevægelser af implantatet samt opvarmning af det omkringliggende væv, og kan potentielt resultere i funktionsfejl i elektrisk aktive implantater. Implantater kan også danne ”artefakter” på skanningsbillederne, som kan vanskeliggøre det diagnostiske arbejde og i værste fald resultere i fejldiagnosticering.
En anden udfordring er, at radiografer, ifølge NordInsights data, bruger mellem 10-120 minutter om dagen på at søge efter MR-sikkerhedsretningslinjer på hjemmesider og internetsøgninger. Samtidigt findes der ingen fyldestgørende database, der hjælper radiologer med søgningsresultater.
Hvordan virker løsningen?
Løsningen samler data på tværs af nettet, så personalet kan søge på MR-implantater ved navn, UDI-nummer eller type, samt finde værdifuld information om sikkerhed, ydeevne og klinisk brug. På den måde kan personalet både spare tid og forhindre potentielt farlige MR-skanninger.
Hvilken værdi kan løsningen have?
Hvor kan løsningen bruges?
Løsningen kan bruges i radiologiske afdelinger.
Det er Nordic Health Lab, der faciliterer testforløbene i samarbejde med innovationskonsulenterne på vores partnerhospitaler.
Virksomheden kan have testforløb på flere partnerhospitaler, men forløbene kan være tidsmæssigt forskudt.
Testforløbet varer typisk omkring tre måneder.
Vi mener, det er vigtigt at dele de erfaringer, vi gør os. Derfor offentliggør vi efter endt testforløb en rapport med konklusioner fra hele forløbet.
Nordsjællands Hospital har testet NordInsights MR-skanningsdatabase ad to omgange og har efterfølgende implementeret løsningen på Billediagnostisk afdeling.
Se video om NordInsights testforløb på Nordsjællands Hospital