Nedenstående debatindlæg blev bragt i Altinget den 14. marts 2023
Sundhedsfonden må ikke blive regeringens nye ’hockeystav’
Læs debatindlægget på Altinget her
Regeringen er sammen med blandt andre Danske Regioner trukket i arbejdstøjet omkring de afgørende tiltag med rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale med aftale om en akutpakke på to milliarder kroner. Omvendt forholder det sig med den længe drøftede teknologi- og sundhedsfond, der risikerer at blive sundhedsvæsenets helt egen hockeystav. Her arbejdes der i øjeblikket på ukonkrete intentioner og langsigtede ambitioner.
Jesper Juel-Helwig, Adm. dir. i Nordic Health Lab
Regeringen har taget valgkampsintentionerne om en sundhedsfond med fokus på blandt andet brug af ny teknologi ind i regeringsgrundlaget. Det er rigtig positivt, men prioriteringen bør være løsninger nu og ikke en gang i fremtiden.
Vi befinder os midt i en sundhedskrise, så vi kan ikke vente med løsningerne til 2030. Derfor er det heldigt, at mange af løsningerne allerede findes. Men det kræver, at der bliver allokeret flere ressourcer til bedre testinfrastruktur og implementering. Både i den kommende sundhedsfond, i strukturkommissionen samt som et helt centralt element i regeringens life science-strategi.
Sundhedsfonden bør være en akutpakke
Det er ikke nyheder men fakta, at sundhedsvæsenet fortsat er under et massivt pres. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er hovedløsningen, men det er ikke tilstrækkeligt alene.
Det, der er brug for her og nu, er, at vi fjerner barrierer og sikrer ressourcer til at implementere de mange innovative løsninger, der allerede er klar til brug eller ved at blive udviklet.
Derfor er der behov for, at sundhedsfonden bliver udformet som en akutpakke, så den kan gøre en markant forskel for både medarbejdere og patienter i sundhedsvæsenet allerede i 2023. På samme måde som den netop lancerede akutpakke til at nedbringe ventelister.
Den nye fond bør være fokuseret på at understøtte de mange innovative løsninger, der allerede eksisterer, eller som er ved at blive udviklet i stedet for at udvikle helt nye løsninger fra bunden.
Det vil også være en mere naturlig kobling til aftalen om en 10-årsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor, men med et bredere fokus på helt nye løsninger og andre formål end 1:1 effektivisering.
Herunder eksempelvis reduceret belastning af vores sundhedspersonale, behandling i eget hjem, bedre brugeroplevelser for borgene såvel som øget patientsikkerhed samt forebyggelse og rehabilitering – et område, hvor potentialet slet ikke udnyttes i dag.
Stramme budgetter blokerer innovation
I Nordic Health Lab fokuserer vi på at koble virksomheders nye løsninger til sundhedsvæsenets udfordringer. Vi ser derfor allerede i dag en lang række af de nye løsninger, der er klar til enten test, implementering eller skalering i sundhedsvæsenet.
Seneste gode eksempel var da Industriens Fond og DTU i januar afholdt finale i “Danish Tech Challenge” for niende år. Tre ud af de fem finalister havde løsninger til sundhedssektoren, herunder vinderen, Droplet IV, som har udviklet et automatisk skyl til intravenøse drop, der giver patienter den korrekte dosis medicin og reducerer sygeplejerskers tidsforbrug.
Virksomhederne med innovative løsninger står overfor et sundhedsvæsen, der både kan og vil de nye løsninger. Hospitalerne og kommunerne er imidlertid primært hæmmet i deres handlekraft af to klassiske barrierer: tid og penge.
Fra min egen tid som økonomichef i en politikreds og stabschef på Sjællands Universitetshospital, kender jeg alt for godt logikken omkring offentlige institutioners stramme, et-årige budgetter. De bliver hurtigt ædt op af essentielle driftsudgifter til blandt andet løn, og det lader meget lidt plads tilbage til eksempelvis at investere bare en halv eller hel million i en ny teknologi, selvom det over to-tre år skaber stor værdi på alle relevante bundlinjer.
Her bør den nye sundhedsfond prioritere at gøre en forskel ved at støtte direkte med test-, indkøbs- og implementeringsfinansiering eller mellemfinansiering, der kan betales tilbage, når gevinsten høstes.
Efterlad ikke en ny hockeystav
Vi har et blomstrende økosystem med mange stærke aktører lige fra universiteternes og hospitalernes innovationscentre til netværk som Danish Lifescience Cluster og Danish Care og acceleratorer som Health Tech Hub Copenhagen og mange andre, som alle bidrager til at sikre en solid pipeline af nye løsninger de næste mange år.
Fælles for alle virksomhederne er de mange barrierer, de møder, når først løsningen er udviklet og skal ud og testes, indkøbes eller implementeres for at gøre en værdiskabende forskel. Den nye sundhedsfond bør være med til at mindske barriererne og fokusere på de løsninger, vi kan give sundhedspersonalet i hånden.
Man kan også sige det med de ord, som statsminister Mette Frederiksen (S) brugte både i sin nytårstale og redegørelse til Folketinget 17. januar om, at en ny sundhedsfond skal have “fokus på noget, der kan lyde kedeligt, men måske er det allervigtigste, implementering”.
Jeg er enig i statsministerens iagttagelse, men selvfølgelig ikke i beskrivelsen af implementering som kedeligt. Men det lever jeg med. Om man kalder det kedelig implementering eller radikal innovation er ikke afgørende, så længe vores sundhedsvæsen ikke står tilbage med en hockeystav.
