info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

23.05.2023
Cathrine Hartmann – Trivselsforløb for klinikere

Cathrine Hartmann tilbyder trivselssamtaler for særligt sygeplejersker og andre klinikere.

Hvad er problemet?

Der er stigende mistrivsel, sygefravær og personalemangel, og det giver en økonomisk belastning for sundhedsvæsenet (sygefravær, behandlingog rekruttering). Derudover kan psykisk udfordrende opgaver medføre omsorgstræthedog og øge risikoen for stress, udbrændthed, sygemeldinger og opsigelser


Hvordan virker løsningen?

Klinikere kan booke Cathrine Hartmann til individuelle samtaler, forebyggende trivelselsforløb eller gruppeforløb (kaldet Samtalesalon) med fokus på trivsel på arbejdspladsen og sammenhæng mellem arbejdsbyrden og privatlivet. Det er sidstnævne gruppeløsning, der bliver testet i Nordic Health Lab regi. Et gruppeforløb tager udgangspunkt i en meningsfuld dialog om emner, som kan opleves svære, eller som der ikke er tradition for at italesættes på arbejdspladsen.

Hvilken værdi kan løsningen have?

Målet med gruppeforløbet Samtalesalonen er at skabe bedre trivsel for klinikerne, så de kan få et mere afbalanceret arbejds-og privatliv. Det vil også have positiv indflydelse for patienter og pårørende.

Hvor kan løsningen bruges?
Løsningen kan bruges på hospitaler, plejehjem eller i privat regi.

Cathrine Hartmann tester sit koncept på Nordic Health Labs partnerhospitaler

Det er Nordic Health Lab, der faciliterer testforløbene i samarbejde med innovationskonsulenterne på vores partnerhospitaler.

Virksomheden kan have testforløb på flere partnerhospitaler, men forløbene kan være tidsmæssigt forskudt.

Testforløbet varer typisk omkring tre måneder.

Vi mener, det er vigtigt at dele de erfaringer, vi gør os. Derfor offentliggør vi efter endt testforløb en rapport med konklusioner fra hele forløbet.

“Samarbejdet med Nordic Health Lab har været meget positivt. De har generøst delt af deres værdifulde viden, kompetencer og netværk, og været til stor hjælp i løbet af forarbejdet og under hele testforløbet. Det betyder meget at have nogen at række ud til.”
— Cathrine Hartmann, CEO i Cathrine Hartmann

Se videoen om, hvad man kan få ud af at være med i Cathrine Hartmanns forløb herunder