Nordic Health Lab har faciliteret testforløbet af European CareTechs løsning ’Pully’ på neurologisk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup. Nu er konklusionerne klar.
Hvordan fungerer løsningen ‘Pully’?
Pully® er et forflytningssystem, der motoriserer forflytning af den immobile patient, højere op i sengen for b.la. at undgå tryksår. Løsningen består af en forflytningsenhed med tilhørende madrasindkapsling, en forysningsboks, en håndbetjening samt speciallagner. Forflytningen foregår ved tryk på håndbetjeningen, hvilket giver personalet mulighed for at støtte patienten og samtidig have god kontakt, hvor patienten oplever en kontrolleret og komfortabel forflytning. Løsningen motoriserer forflytningen af nedgledet patienter og fungerer med eksisterende vendeløsninger og plejesenge.
Nogle af konklusionerne:
- Servicepersonalet vurderer overordnet løsningen som positiv, men ligesom plejepersonalet, vil der skulle håndteres ændringer i arbejdsgangen. Dog vurderes ændringerne som mulige.
- Overordnet set vurderer plejepersonalet, at testforløbet ikke har været tilstrækkeligt til at vurdere løsningen ordentligt, men at det heller ikke har været muligt at fortsætte testforløbet for yderligere dokumentation.
- Løsningen ‘Pully’ har især potentiale, når personalet er alene med en patient.
- Løsningen kan indgå i servicepersonalets arbejdsgang, dog med nogle justeringer.
- Plejepersonalet angiver, at løsningen er blevet anvendt til en del forflytninger, hvor den har givet både personale og patienter en god oplevelse.
Testforløbet har varet fra primo oktober til ultimo december 2023.
Nordic Health Lab har desuden været ansvarlig for evalueringen af testresultaterne samt for den afsluttende rapport, som du kan læse herunder.