Jakob Riis, CEO Falck

Vi er nødt til at skabe rammerne for, at det er nemmere at udrulle og implementere bæredygtige sundhedsløsninger, der kan gribe patienterne tidligere, og som kan hjælpe flere mennesker med færre sundhedsfaglige hænder. Selvfølgelig skal der fortsat være menneskelig pleje og omsorg i vores sundhedsvæsen, men vi skal sikre udbredelsen af digitale sundhedsløsninger, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre patientforløb.

Eksempelvis kan vi med real-time data fange ændringer i behandlingsbehov, og dermed foregribe en akut situation. Det er bedre for patienten og reducerer indlæggelser, så hvordan får vi tilbuddet udbredt til flere? Kan vi give flere adgang til et hurtigt svar på de første helbredsbekymringer gennem AI-funderede digitale konsultationer?

Sundhedsvæsnet er født ud fra det akutte og ikke til kronikere, som nu er i stort fokus. Samtidig skal vi gøre op med uligheden i sundhed.

Vi bliver nødt til at øge vores fokus på forebyggelse – vi skal skubbe til de forebyggelsesindsatser, som vi ved virker, og vi skal øge udbredelsen af sunde arbejdspladser.

Man kan være hinandens katalysator – vi skal tale til problemerne og forelske os i dem. Det er kernen i et godt servicedesign.

Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital havde disse budsker:

Sundhedsvæsenet skal bedre inddrage eksterne aktører til at løse nogle af udfordringerne. Derfor er Nordic Health Lab en god partner, fordi de både lærer startups om det offentlige, samtidig med, at de kender det offentlige system.

Vi skal sørge for, at patienter kan noget mere selv, og dermed give dem meget mere behandling i hjemmet samt hurtigt og sikker diagnostik.

Barriererne er:

Sundhedspersonalets parathed med at arbejde med digitale løsninger er ikke så stor og specielt ikke, hvis patienten ikke er i samme rum som personalet. Innovation skal derfor forankres bedre i fagpersonales uddannelse og arbejdsgange. Ellers er det svært at implementere nye, innovative løsninger i sundhedsvæsenet. Det vil de se på på Nordsjællands Hospital.

Teknologien virker, men den er svær at få til at passe til personalets kompetencer, og det er svært at finde borgere og patienter, der er relevante til at bruge visse teknologier.

Det er et paradigmeskift, at de ressourcestærke skal klare sig selv – og få nogle løsninger, som de er trygge ved. Man er fortat ikke parat til at tage sig af sin egen sundhed. Der skal meget mere plads til, at de ressourcesvage kan komme ind.

Er sundhedsvæsnet i krise? –Tjah, det har vi været før, men det løser vi.

Gitte Lillelund Beck, direktør for markeder i Dansk Erhverv

Vi skal fokusere på tæt offentligt-privat samarbejde, ordentlige testforløb og en offentlig håndsrækning.

Samarbejde er en styrke, når det lykkes, og med partnerskaber kan vi få testet de rigtige løsninger i det rigtige miljø.

Svaret er ikke kun medarbejdere, men også nye løsninger, der tænker ud af boksen. Covid lærte os om hurtige løsninger, der kan virke – det skal vi udbrede i sundhedsvæsenet.

Der er nok at tage fat på, men nå vi kan gå sammen i fællesskab, kan vi være med til at definere fremtiden

Stine Lomholt, Forretningsudviklingschef, Den Sociale Kapitalfond

Den Sociale Kapitalfond har sammen med nordiske partnere lavet en nordisk undersøgelse af velfærdsiværksætteres adgang til den offentlige sektor. Findings er baseret på over 450 respondenter fra både startups, den offentlige sektor og investorer. Rapporten er ikke kommet ud endnu, men her er nogle af budskaberne:

De største barrierer er

• Manglende kendskab til de innovative løsninger, der allerede er på markedet
• At det er svært for iværksætterne at komme i kontakt med de rette personer i den offentlige sektor
• At det i dialogen kan være svært at opnå en fælles forståelse for, hvilken problemstilling løsningen adresserer, og hvilke effekter løsningen skaber
• At det anses som risikabelt at indgå aftale med en ny mindre iværksætter i forhold til økonomi, leverance og skalering
• Manglende tid og ressourcer i den offentlige sektor
• Lange beslutningsgange, som er et udtalt problem for iværksætterne, der har brug for kapital
• Budgetter der er primært driftsorienterede
• Udbudskrav der kan gøre det svært for iværksættere at byde ind på opgaven

Anbefalinger fra Den Sociale Kapitalfond
Det anbefales, at iværksætterne tidligt i processen – gerne i udviklingsfasen inddrager det offentlige. Det vil sikre en fælles forståelse og udvikling af en løsning der er relevant. ”Love the problem, not the solution” betragtningen er vigtig i dette samarbejde.

Det anbefales også, at man fra det offentliges side orienterer sig aktivt mod de løsninger, der allerede findes hos fx. eksempel Nordic Health Lab og Health Tech Hub Copenhagen.

Debatpanelet bestod af :

Jesper Juel-Helwig, adm. dir. i Nordic Health Lab. (Moderator)
Per Okkels, formand for Danske Regioners Innovationsboard
Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Martin Vesterby, Health Tech Adoption Partner i Health Tech Hub Copenhagen
Mads Bundgaard Nørløv, Founder og bestyrelsesformand i Copenhagen MedTech

Dorthe Boe Danbjørgs budskaber: 

Der er meget forhistorie, der gør, at sygeplejerske er skeptiske ifht. teknik. Vi skal have uddannelsesinsitutionerne til at få inkorporeret teknologi og innovation i uddannelsen. Den er et uudnyttet potentiale her.

• Vi er nødt til at have udviklet løsninger direkte til behovene i sundhedsvæsenet.
• Vi skal systematisk evaluere, om det er arbejdskraftsbesparende. Der er udviklet mange modeller til at måle værdierne.
• Udvidelse af teknologiforståelse blandt sygeplejersker – og hvad det gør ved effekten. Sygeplejerske skal også lægge deres automatreaktioner lidt væk. Teknologi behøver ikke kun at være kolde løsninger.
• Medarbejdere skal være med til at udvikle nye løsninger. Sundhedspersonale behøver hjælp fra andre faggrupper for at løse udfordringerne.
• Vi skal vide, hvad vi taler om – vi skal systematisk evaluere løsningerne, patienttilfredshed. Der er en masse metoder, der allerede er udviklet her.
• Det kræver nogle andre rammer, hvis vi skal gøre noget nyt.

Per Okkels budskaber:

Der har været mange gode ideer. Problemet har været at få det skaleret.  Barriererne er, at det ikke har været forankret i alle led. Hvis ikke det har givet mening i sundhedspersonalets hverdag, er det gået tabt. Derudover er der mange snubletråde – fagligt, økonomisk, IT, jura etc.

Der mangler en interaktion mellem et nationalt niveau og ude i klinikkerne på de enkelte sygehuse. Faglige miljøer kan være med til at vise retning.
Innovation har adrig været vigtigere – for patienten og for manglen på arbejdskraft.

Vi har et system, hvor vi har ansvar for os selv – og ikke hinanden. Sundhedsstyrelsen skal tænke innovativt, de skal ikke invitere de traditionelle organisationer ind, men nytænkere. Hvor er innovationen i Sundhedsstyrelsen nye vejledninger?

Martin Vesterbys budskaber:
Vi skal tage udgangspunkt i Danmark, men vi skal innovere til udlandet. Vi er nødt til at tænke løsninger, der skal internationaliseres, da sundhedsudfordringerne i udlandet, fx. i Afrika, er langt større. Det skal politikerne også forstå. Vi laver også Co2-løsninger til hele verden.

• Problemstillinger og markeder skal forbindes og tænkes ind fra start.
• Det at lave innovation i sundhedssektoren er med henblik på at få den købt, men vi skal også være ydmyg og have modet til at lukke en løsning igen, hvis det ikke virker. Vi går henimod at arbejde værdibaseret.
• Vi skal omfavne purpose-driven udvikling og forandring.
• Hente inspiration fra fx. Impact framework i England. Her er effekten ikke blot for patienten, men også for pårørende.

Mads Bundgaard Nørløvs budskaber:

Der er mangel på folk/talent indenfor lifescience. Vi skal tiltrække flere ingeniørstuderende, så de får en forståelse for, hvordan man laver en sundhedsløsning. Ingeniører og andre fagligheder skal også være med til at innovere. De skal ud på klinikkerne fra start, så der er tæt samarbejde med klinikerne.

Sygehusene ved ikke, hvad de skal gøre med iværksættere eller studerende udefra. Vi skal samarbejde bedre på tværs, og klinikere skal se, hvordan andre fagligheder kan bidrage med sundhedsinnovation.

Vi skal åbne op for, at health tech-budgetter er inkluderet.

Stine Mølgaard Sørensen, co-founder i Radiobotics

Vi skal kigge på behov, værdier og den fælles udfordring, vi står overfor i sundhedsvæsenet. Vi skal have en national infrastruktur til implementering.

Til iværksættere:
Det er svært at få adgang til data, men i udlandet kan man godt få mere data udleveret. Så start der, og kom tilbage til DK. Vælg et af problemerne og se på, hvordan vi kan løse noget af det. Spred budskabet, så vi kan sælge dem til resten af verdenen.

Vi skal se på hvilke risici, der er.Der er udbud og 1,5 års ventetid på at få løsningerne certificeret. Det tager tid at tjene penge. find de rigtige investorer. Find dem der forstår dig.

Til sundhedspersonalet
Tech skal ikke erstatte men gøre sundhedspersonalet bedre til det, de allerede gør. Der er god teknologi derude, og det er den bedste ting at investere i. Det offentlige skal række ud og forklare deres behov.

Til sundhedsindustrien: 
Industrien skal være bedre til at få sundhedspersonale med ind – og lev op til de højeste standarder muligt (afvejning af tid).

Hvad kan vi kræve af industrien, og hvordan kan virksomhederne gør det bedre?

Blive bedre til at have sundhedsfaglige ansat i tech virksomhederne. Vi skal sikre, at vi løser et relevant problem. Vi skal koordinere indsatsen og arbejde mod fælles mål, som kræver nytænkning og nye finansierings-modeller.

Vi skal se på hvordan offentligt-privat samarbejde kan skabe fremtidens sundhedsvæsen, der ikke er afhængig af hele tiden at skulle have tilført flere hænder.