info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

19.12.2023
VR Trainers testforløb på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse: Løsningen har potentiale for at skabe værdi for både studerende og vejledere

Fra primo september til ultimo oktober 2023 har vejledere for 2. semester sygeplejerskestuderende og sygeplejerskestuderende fra Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse (NSR) undersøgt VR Trainer’s løsning. Studerende har modtaget supplerende praktisk VR-træning af klinisk procedurer indenfor perifere venekatetre (herefter PVK).

Testforløbet er en forlængelse af et samarbejde i foråret 2023, hvor formålet var at undersøge, om træning med VR Trainer giver mere tryghed og rutine, samt optimerer udførslen af praktiske procedurer indenfor PVK. 

 

Nordic Health Lab har faciliteret samarbejdet og været ansvarlig for evalueringen af testresultaterne samt for denne rapport.

Hovedkonklusioner fra testforløbet
  • VR Trainer har potentiale, men testforløb udfordrer arbejdsgange.
  • VR Trainer har potentiale for at skabe værdi for både studerende og vejledere. VR Trainer’s løsning skal ses som en del af en samlet opgave og integreres i læringsforløbet for at kvalitetsløfte studerendes kompetencer. Ifølge vejledere skal VR Trainer kombineres og forankres med sidemandsoplæring, anlæggelse på patienter m.fl. for at skabe den største værdi. Idet de praktiske færdigheder ikke har været mulige at vurdere, kan der ikke konkluderes yderligere. Projektgruppen vurderer, at ressourceforbruget med VR Trainer er begrænset. Koordinering og ledelsesforankring forbundet med dette har været en af årsagerne til manglende succes i testforløbet.

  • Det har været udfordrende i testforløbet at ændre eksisterende arbejdsgang og placere ejerskab af testforløbet på tværs af hospitalet, idet uddannelse og kompetenceudvikling af studerende går på tværs af staben og afdelingerne.

  • Derfor er læringen, at placeringen af løsningen er vigtig for brugen af den, idet brugen af løsningen skal ses i kombination med andre læringsmetoder. I testforløbet har løsningen været placeret i det såkaldte Klinisk Kompetencecenter, idet KKC har fælles læringsrum, der kan stilles til rådighed, som ikke er tilgængeligt på de enkelte afdelinger.

  • De fysiske rammer for VR Trainer, herunder opdatering og opladning af løsningen, skal fremadrettet indgå i drift og vedligeholdelse af udstyr.

Næste skridt
Med udgangspunkt i resultaterne og læringerne fra både første og andet testforløb ser Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse potentiale i at anvende VR-løsninger til kompetenceudvikling under praktikforløb. NSR skal i den forbindelse sikre sig gode og velfungerende organisatoriske set-up for VR-briller.