info@nordichealthlab.com

Nordic Health Lab
Danneskiold-Samsøes Allé 41
1434 København
Danmark

17.05.2023
Doktor Universe – et børneunivers

Hvad er problemet?
Et besøg på hospitalet kan være en både uvant og udfordrende oplevelse for et lille barn. Derfor har hospitalets ansatte et særligt fokus på at støtte børn, når de kommer til undersøgelse og behandling i fx skadestuen.

Løsningen
Doktor Univers har interaktive børneuniverser, hvor historier, spil og virtuelle figurer stimulerer og understøtter og afleder børns opmærksomhed under hospitalsundersøgelser. Samtidig får løsningerne børnene til at bevæge sig og få viden om et sundere og bedre liv.

Hvordan virker løsningen?

Doktor Universe har forskellige løsninger til børn. Blandt andet ‘Min projektorven’ og ‘Min Hospitalsven Hjulle’, som hjælper børn med at aflede deres opmærksomhed i forbindelse med hospitalsundersøgelser.

Hvilken værdi kan løsningen have?

Konklusionen efter endt testforløb af ‘Min Hospitalsven Hjulle’ er, at løsningen giver en god oplevelse for både børn, pårørende og personalet ved undersøgelser. Derfor er Hjulle en løsning, der er med til at øge trygheden for barnet både før og under en undersøgelse. Samtidig er Hjulle en figur, der gør, at personalet kan koncentrere sig om den opgave, de er i gang med under en undersøgelse. Faktisk mener 100% af de otte medvirkende sygeplejerske i forløbet,  at afledning øger tryghed.

Løsningen skaber derudover en fælles strategi for afledning af børn blandt personalet. Derudover er der indikationer på, at Hjulle frigiver tid under undersøgelser, om end det er mere væsentligt for personalet, at undersøgelsen bliver god for barn og pårørende.

Hvor kan løsningen bruges?
Løsningen kan bruges på børneafdelinger på hospitaler.

Doktor Universe tester deres løsninger på Nordic Health Labs partnerhospitaler

Det er Nordic Health Lab, der faciliterer testforløbene i samarbejde med innovationskonsulenterne på vores partnerhospitaler.

Virksomheden kan have testforløb på flere partnerhospitaler, men forløbene kan være tidsmæssigt forskudt.

Testforløbet varer typisk omkring tre måneder.

Vi mener, det er vigtigt at dele de erfaringer, vi gør os. Derfor offentliggør vi efter endt testforløb en rapport med konklusioner fra hele forløbet.

“Nordic Health Labs udviklingsforløb har gjort det muligt for os at komme i kontakt med flere hospitaler, som er vores vigtigste kunder. ”
— Fabio Cujino, direktør i Doktor Universe
Fabio Cujino, direktør i Doktor Universe viser løsningen for hospitaler og NHL's Screening Committee.

Video med Doktor Universe på Regionshospitalet Horsens